mandag den 3. juni 2013

Nem og velsmagende brunchret / Easy and Tasty Dish for Brunch

Hvis du leder efter en lille ret, som egner sig fremragende til brunch, så skulle du prøve denne her.

Små brød, der kan bruges flutes, varmes let i ovnen, hvorefter de skæres i to halve.
Herefter smøres der et tyndt lag zatar, der er rørt ud i lidt olie, så det er smørbart, på alle flader, hvorpå der fyldes ligeså meget smuldret feta på brødet, som man har lyst til. 

Som afslutning kan man dryppe lidt af zatar-olie-blandingen over.

Zatar kan købes i mange asiatiske og orientalske butikker og er et mix af timian, ristet hvede, krydderier, olie, sumak, sesam og salt.
Nu er brødene klar til en tur i ovnen igen ved overvarme, og indtil de er lettere gyldne.

Som tilbehør har jeg stegt nogle skiver squash i olie.

God appetit!





1 kommentar:

Tusind tak for din kommentar .0) / Thank you very much for your comment .0)